Ugens loppeshopper blev Charlotte og hendes søstre, der tidligere er taget på loppemarkeder sammen. Især Holte, Hørsholm og Charlottenlund foretrækkes når der skal sælges ud. Charlotte fortæller at hun synes at loppemarkedet ved Charlottenlund station er godt fordi der her er noget for alle. Charlotte har med sine søstre været med på loppemarkedet de sidste 4 år, siden loppemarkedet i højere grad var andet end tøj, sko og accessories. I dag er loppemarkedet i høj grad sælgere, der tager deres tøj med på loppemarkedet og der er noget for alle. Som Charlotte så fint sagde: “Der er noget for den unge studerende, der søger tøj til en 20’er, men også masser af sager til Charlottenlund-fruen”.

Charlotte og hendes søstres stand bar præg af luksus og rå enkelthed. Her kunne du finde masser af glitter, nitter, tasker med kæder og meget mere. Vi spottede smukke støvler og loafers fra Sofie Schnoor, solbriller fra Tom Ford og Gucci, og Stine Goya skjorter.
Charlotte beskriver sin stil som

“Rå med et feminint touch”

og hendes graderobe er fyldt med

“Stine Goya, Sofie Schnoor, Zara, Gestuz og H&M.”

Vil du gerne se mere til Charlotte og hendes skønne garderobe, kan du finde hende under “Charlotte Bagger” på Tradono.