I dag skulle der være faldet en måneds regn på én dag, i stedet blev det høj solskin, så vi tog en tur mod Gentofte loppemarked. Loppemarkedet er placeret i 2 minutters gåafstand til Charlottenlund st. Her kan du hovedsageligt gøre et kup indenfor sko, tøj og accessories, men jævnligt finder du mindre stande med fine boligindretningssager og skøn keramik – men tilbage til tøj, sko og accessories! På loppemarkedet finder du alt fra søde H&M-toppe, til den cool læderjakke fra IRO. Mange stande har masser af populærbrands som By Malene Birger, Day og Ganni. Her kan du gøre et fund for få penge.

Ugens lopper er valgt ud fra at standen trods sin ydmyge størrelse havde en masse lækre ting med blandt andet denne helt fantastiske Stine Goya Jakke, som lyste en i øjnene med sin guldprintede safari-look på en navyblå baggrund. Fundets ejer hedder Anne Dencker.

Annes beskriver selv hendes stil som:

“Rå og mørk”

og hendes garderobe fyldes med mærker som:

“IRO, Stine Goya, Kooples, Zara og H&M.”

Anne tager sjældent på loppemarkeder, men havde hørt fra andre at du på Gentofte loppemarked kan få lidt mere for dine salg end på andre loppemarkeder og at der altid er en del aktivitet. Efter hendes oplevelse i dag overvejer hun at gøre det igen. Anne har ikke tidligere været meget på loppemarkeder, men har inden i dag hørt godt om Gentofte Loppemarked og fortæller at hun også har hørt gode ting om Søllerød loppemarked, så måske hun efter dagens lopperi har lyst til at tage afsted igen.

Hvis du ikke var ligeså heldig som os, at møde Anne på et dagens Gentofte loppemarked, så kan du finde hende på Trendsales under navnet adr1985 og måske du er heldig at finde flere skønne sager hos Anne som denne smukke SG jakke! Vi håber at se mere til Anne.