Kært barn har mange navne

Måske du kalder det secondhand, pre-owned, postmodern, vintage, preloved fashion, loppefund eller genbrugsguld og måske du allerede har fået øje for genbrugs-skatte. Hvis du elsker mode, der lever igen og igen, så er du kommet til det rette sted. Her på siden finder du alt hvad du har behov for at vide om god lopping. Loppeshopper opstod i et behov om en guide til at være en god lopper og for at undersøge hvad en god loppeoplevelse betyder for andre. Vi hjælper dig som køber og sælger til bedre håndtering af dine brugte sager. Ved at tale med andre loppere, er vi selv blevet klogere på hvordan vi kan inspirere andre til at se værdien og hyggen omkring lopping. 

Måske du kender følelsen af at du har et fyldt skab med masser af smukke og skønne sager, som du plejer at elske, men når du kigger ind i dit skab, kan du bare ikke se det samme længere og det føles som om du ingenting har. Det kan også være at du shopper, shopper, shopper, så de ting du var glad for for en måned siden, nu bliver overset af det du købte i dag og i sidste uge, men tænk over det, moden kommer altid igen. Det er det loppemarkeder er til for. Her finder du de helt særlige ting der giver din garderobe ekstra kant og det er her du kan glæde andre ved at sælge ud af din egen garderobe. Her på siden kan du finde en oversigt over de forskellige loppemarkeder, i og omkring København, så du selv kan komme ud og opleve et godt loppemarked. Vi har også lavet en blog hvor vi løbende deler andre loppere med dig. Vi kan inspirere endnu flere til at købe og sælge pre-loved skatte.

Loppeshopping behøver ikke at betyde gammelt og slidt, mange der sælger ud af deres garderobe sælger ting der stadig har tags i. Andre har passet og plejet deres garderobe i mange år, så du ikke vil kunne ane alder i det. På loppemarkeder får du ikke den skærmede udgave af mode, som du måske gør ved et besøg hos en modebutik. Her kan du udvide dine horisonter med styles, snit, farver fra andre tidsaldre eller brands, som du normalt ikke køber. Det helt fantastiske er, at der ikke er begrænsninger og du behøver ikke at søge længe efter inspiration. Du kan klæde dig som Pippi Langstrømpe, Audrey Hepburn, din veninde, eller din yndlings blogger. 

“Kig ind i dit skab en ekstra gang. Hvad mangler der så for at få det hele til at hænge sammen og er der noget du kan undvære, som i stedet kan gøre en anden glad. “

Bliv klædt på

Hos loppeshopper vil du løbende blive klædt på i trends og tendenser, blive inspireret af andre gode loppere og få gode råd og fif til hvordan du kan blive en bedre lopper.

Vi har lavet en liste til dig, over de loppemarkeder, som der er værd at tage en tur forbi. Alle loppemarkederne er nøje udvalgt af teamet bag Loppeshopper og det er kun vores personlige farvoritter indenfor tøj, sko og accessories loppemarkeder, som vi anbefaler her på siden. Kender du et loppemarked nær dig, som du synes at vi skal prøve, så kontakt os gerne med en begrundelse til hvorfor vi bør tage derhen næste gang. Vi elsker loppemarkeder og håber på at vi kan inspirere mange flere til mere lopping.

Hvis du handler online er det en god idé, hvis der ikke er angivet stand, at spørge sælger om dette, eller som sælger at angive dette fra start. Det gør salget mere ærlig og I vil fremover få en bedre oplevelse. Hvis du er på et loppemarked, kan du får lov til at føle materialet og se sælger i øjnene inden du gør dit køb.

Vær opmærksom på at hvis det er et meget sarte materialer, at høre sælger hvordan det hidtil er blevet behandlet og om der er anbefalinger til hvordan du selv skal behandle det når du kommer hjem med dit fund.

Læs mere om genbrug online.

På bloggen forsøger vi, så ofte som muligt, at præsentere dig for andre inspirerende loppere og generelle personligheder. Vi finder personligheder frem der selv enten har solgt eller købt på loppemarkeder, eller på de digitale loppemarkeder. Vi deler deres erfaringer med dig til hvordan du gennem loppemarkeder kan finde frem til nogle helt fantastiske sager. Vi giver også fif til hvordan du kan style dit tøj, så du måske igen ser mulighederne i dine egne gemmer. Lær at mikse nyt og gammelt, og giv dit brugte tøj eller accessories nyt liv. På bloggen møder du både købere og sælgere. Vi deler ugens lopper med dig og fortæller hvad der har været særligt ved netop hendes måde at loppe på. Ligeledes deler vi ud af vores egne erfaringer i forhold til loppemarkeder og generel genbrug. Vi hjælper dig til gode loppefund og til hvordan du selv kan sælge ud af dine sager hjemme fra klædeskabet. Så følg med og giv gerne inputs. 

Vi vil inspirere dig til at sælge ud af gemmerne eller inspirere dig til at tage ud og få øjnene op for gode loppemarkeder, hvor du kan finde skjulte skatte. Vi har selv haft stor glæde af loppemarkeder og har fundet værdien i gode loppefund. Derfor vil vi gerne dele ud af vores erfaringer med dig, og vi håber på at du vil gøre det samme. På siden kan du læse mere generelt om loppemarkeder og værdien af genbrug. Du får også en oversigt over nærtliggende loppemarkeder til København. Hvis du desværre ikke bor i nærheden af København, giver vi dig også nogle fif med på vejen til hvor du så kan kigge. 

Kontakt Loppeshopper

Udfyld kontaktformularen så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

9 + 11 =